et uddrag af hvad der måske kan ende med at blive noget virkeligt.

At jeg engang i mit liv formåede at værdsætte noget så værdiløst som fjernsyn og musik har ledt en masse ting med sig ind i min hverdag. Alt hvad der hedder indflydelse har rykket sig til et så stor en faktor at jeg ikke rigtig har styr på hvor i alverden mine tanker kommer fra. Indflydelsen til min destruktive tilgang til mennesket kan da være fra både reality shows og klicheernes evige musikalske tomgang. Men det afhænger alt sammen af øjeblikket. Det er svært at fastholde et humør og en holdning når jeg har 24 timers adgang til konstant opdaterede opråb. Det bliver min generations død. At være i stand til at være med på det nyeste hele tiden. Ikke nødvendigvis fordi man prøver, men fordi reklameverden er så omspændende at man rent faktisk ikke kan undgå den. Og pludselig står man i kiosken nede på hjørnet og peger forvirret på den billigste pakke ikke-mentol smøger og får stoppet de nyeste kendisskandaler i hovedet. Lige som man havde skabt sig et profitabelt forhold til en person som havde en udtalelse vedrørende noget betydningsfuldt i verden, finder man ud af at vedkommende egentlig bare er en sæk lort på ben, som egentlig bare prøvede på at tjene lidt penge. Men hvad er der at komme efter. Lånet skal betales. Alligevel bringer det indflydelserne lidt i knæ. For lige meget hvor meget det fryder mig at se folk mislykkedes, lige så meget mener jeg også at de burde havde haft en chance for at vise de havde mere i sig. Ikke at jeg ikke ved første blik regner med at folk vil mislykkedes i deres fejldømte forsøg på at gøre verden til et bedre sted. Det ville da bare være fantastisk hvis der en eller anden dag, var en der trådte frem og sagde: ”nu er det nok, væk med reality shows og skjulte holdninger, nu skal verden reddes”.

Det er netop de skjulte holdninger der især dræbes i den danske kultur. Vi synes at gå mere op i måden tingene bliver sagt på, end hvad der egentlig bliver sagt. Og det er synd og skam at vi skal gøres til bonderøve på den måde. Hvis bare der en eller anden dag kunne ske noget der kunne få det væk. Men vi snakker stadigvæk om hvor fantastisk god en politiker er til at tale og formulere tingene på. På trods af det fatter halvdelen af os ikke noget i forhold til hvad vedkommende vil gøre. Vi går op i det pæne. Det er derfor politikere går i pænt tøj. Vi er frastødt hvis vi skal sætte underminerede mennesker som forbilleder for os. Vi vil ikke have frynsede teenagere med fantastiske ideer til at lede vores land. Vi vil have mennesker i jakkesæt og dyre biler til bane vejen for hvad der skal ske. Også selvom det er imod alt hvad vi egentlig står for. Så længe de heller ikke direkte siger hvad det er de egentlig mener. Vi skulle nødig selv have indflydelse på vores liv. Danmark er en del af en passiv nation som ledes af de eneste mennesker der er magtliderlige nok til egentlig at ville gøre noget som helst. Vi vil bare pakke os ind i snuggies og se film som vores garanteret halvkriminelle venner har brændt til os. Vi mener ingenting og vi vil ingenting.